...hvor sure sådan nogle små bitte tæer kan være!
...hvor nøjagtigt en hund kan vide, hvornår farmand er på vej hjem!
...hvor meget bæ der kan være i så lille en krop!
...hvor smukt det danske efterår kan være!
...hvor vanskeligt det er at få fingre i den skide muldvarp!
...hvor meget vasketøj der kan hobe sig op, før nogen gider gøre noget ved det!
...hvor store nullermænd kan blive!
...hvor dumt det lyder når en dansker, der ikke kan tale italiensk, skal reklamere for en italiensk inspireret pizza!
...imponerende...
mandag den 29. oktober 2012
fredag den 26. oktober 2012
Hørt siden sidst...
Moderen:
Halleluja jeg kan være i mine cowboybukser igen - wuhuuu - det skal da fejres med et eller andet lækkert...Den latterlige muldvarp...nu har jeg stillet fælden op og flyttet den hver dag i hele 4 dage, og det lille møgøre graver sig bare forbi
Faderen:
Jeg synes hunden er begyndt at lugte ens i begge ender...Hvorfor i alverden siger man "tillykke" med en ny bil??? Det er vel ikke noget at ønske tillykke med - man har jo bare fundet en bil man gerne vil ha' og så købt den...
Lillen:
Hvad er det da for et lortested du har taget mig hen mor, damen har stukket mig i begge mine lår, og du smiler bare til hende...Mor hvis ikke du lægger noget under mig nu, så kommer der bæ udover hele puslepuden...for sent...
Hundebassen:
Hvis nu jeg stiller mig med hele kroppen op ad min mor, så kan det være hun nusser mig selv om hun er ved at give det lille møgbarn mad...Hvem i alverden gider gå tur i regnvejr, når man kan ligge inde på sit moskusskind og fise...?
Abonner på:
Kommentarer (Atom)