Far kan godt!

Forleden aften ved puttetid, går moderen op i soveværelset til faderen, der sidder ved vuggen indeholdende en vrælende baby. Følgende ordveksling hørtes:
Moderen: "Nåå lille plut, tror du hun skal have noget babs?"
Faderen: "Hun er jo bare  træt"
Moderen: "Men hun falder jo så godt i søvn af det."
Faderen: "Hun skal jo bare falde til ro og finde ud af, hun gerne vil sove."
Moderen: "Måske hvis du tager hende op..."
Faderen: "Det har jeg lige gjort, hun skal bare have noget ro."
Moderen: "Jeg kan også tage hende lidt op hvis det er..."
Faderen: "Altså enten tager du over, eller også lader du mig ordne det."
Moderen: "Ja selvfølgelig - undskyld" - forlader rummet og sparker sig selv for endnu engang at komme til at være bedrevidende og fuld af gode forslag.
 - when will we ever learn...
PS. Der var ro 10 min efter...

Muffins og slatne balloner...

I morges steg jeg på vægten for første gang i et par uger. Og jeg er tilbage på før-fødselsvægt, hvilket er ret fantastisk i betragtning af mit overskuds-indtag. Men hurra for amning kan jeg vist bare sige... Men selv om vægten nu er fin, så ligner jeg stadig en gammel ballon, luften er gået af. Der er bare det ved det, at det faktisk ikke generer mig. Jeg skal jo genoptage mine motions- og madrutiner, når lillen har sluppet babserne om et par måneder. Så må vi se, hvordan kroppen reagerer - men helt overordnet, så er den jo blevet mor. Den har skabt et lille levende væsen, og for det er jeg så dybt taknemmelig, at jeg ikke gider bekymre mig om dens udseende. Jeg vil være sund og rask, og så er resten mere eller mindre underordnet. Men det kan jo også være, det bare er lige nu efter 4 mdr. jeg har det sådan, og at jeg senere gerne vil være fastere i kødet - men ved du hvad, så må jeg jo bare gøre noget ved det, hvis den tid kommer.
Jeg har nemlig også fået den idé, at en ny hobby må være på sin plads... Og hvad er mere oppe i tiden lige nu end bagning??? Jeg elsker at nørkle, og jeg elsker små himmerigsbidder - så den perfekte kombination må da være, at specialisere sig i småkager i alskens udformninger... Det er jo ikke så godt for den slatne ballon, men til gengæld er det bragende godt for humøret - og det har nok altid været min prioritering når alt kommer til alt :)

Alene hjemme

Fra mandag til onsdag i denne uge, var manden på kursus, og jeg var alene med hund og baby. Det klarede vi selvfølgelig helt fint. Men der sker altså noget, når manden ikke er hjemme. Måske er det mit indre der smitter af på de to andre jeg ved det ikke, men ingen af dem opførte sig som de plejer. Hunden sørgede for at have sin lille orange gummihund med sig op i seng - og så ville den iøvrigt svært gerne sove inde hos mig og lillen. Den spiste ikke noget i halvandet døgn - før jeg hældte olie på dens mad, så den alligevel ikke kunne lade være og så sad den og stirrede ud i luften uforholdsmæssigt meget af tiden... Lillen gjorde nærmest det stik modsatte... Hun åd og og åd og var vældig urolig - især på 2. dagen. Jeg synes bare generelt det er kedeligt, når han ikke er hjemme. På forhånd tænker jeg altid, at uuh så skal jeg rigtigt hygge mig, men det er bare slet ikke nær så hyggeligt, når han ikke er her... Det er jo heller ikke fordi behovet for at være alene er så kæmpestort for tiden, når jeg går hjemme på barsel, men så kan man jo egentlig heller ikke sige, jeg nogensinde er helt alene hjemme - og det har jeg det bare så dejligt med :)
ps. støvsugeren står stadig og glor, og kun halvdelen af huset er nullerfrit...

Muldvarp og støvsugning

Jeg holder, som Dan T, også af hverdagen. Hér til morgen stod jeg for første gang i laaang tid op til en "skudfri" have. Naboen har vist fået ram på den lille fæle muldvarp, og det er i hvert fald værd at fejre. Nu skal jeg så se, om jeg kan overskue min sårede stolthed over ikke selv at være i stand til at sætte en muldvarpefælde så bæstet gider gå i den... Nå men jeg kunne jo også i stedet glæde mig over, at jeg ikke kunne selv, for så er det jo lidet sandsynligt, det er mig, der får ansvaret en anden gang - hehe.
Støvsugeren står ude i gangen og glor på mig (så nu har jeg lukket døren). I går tog jeg mig sammen og støvsugede halvdelen af huset. Det er også det skide solskinsvejr, man tvinges jo nærmest til at fjerne støv og nullermænd, når de sådan danser rundt i solstrålerne. Jeg bliver så gal, når jeg støvsuger. Jeg ved ikke rigtigt hvad det lige præcis er, der udløser det, men jeg tror det er en blanding af forskellige momenter. Den lille dumme plastikklump, der knalder ind i alting, og ikke selv kan finde ud af at komme rundt om hjørnerne, så man konstant "sidder fast". Den lange slange, der er så fleksibel og levende, at man klasker sig selv i hovedet med den. Ens hår der begynder at flyve rundt til alle sider, og siden klistre ind til den svedige pande. Den latterlige ledning, man kører over hele tiden og får sig selv og støvsugeren viklet ind i.... Jeg kunne egentlig blive ved, men jeg tror da jeg har fundet ud af, hvorfor jeg hader at støvsuge...

Imponerende...

...hvor sure sådan nogle små bitte tæer kan være!
...hvor nøjagtigt en hund kan vide, hvornår farmand er på vej hjem!
...hvor meget bæ der kan være i så lille en krop!
...hvor smukt det danske efterår kan være!
...hvor vanskeligt det er at få fingre i den skide muldvarp!
...hvor meget vasketøj der kan hobe sig op, før nogen gider gøre noget ved det!
...hvor store nullermænd kan blive!
...hvor dumt det lyder når en dansker, der ikke kan tale italiensk, skal reklamere for en italiensk inspireret pizza!
...imponerende...

Hørt siden sidst...

Moderen:

Halleluja jeg kan være i mine cowboybukser igen - wuhuuu - det skal da fejres med et eller andet lækkert...

Den latterlige muldvarp...nu har jeg stillet fælden op og flyttet den hver dag i hele 4 dage, og det lille møgøre graver sig bare forbi

Faderen:

Jeg synes hunden er begyndt at lugte ens i begge ender...

Hvorfor i alverden siger man "tillykke" med en ny bil??? Det er vel ikke noget at ønske tillykke med - man har jo bare fundet en bil man gerne vil ha' og så købt den...

Lillen:

Hvad er det da for et lortested du har taget mig hen mor, damen har stukket mig i begge mine lår, og du smiler bare til hende...

Mor hvis ikke du lægger noget under mig nu, så kommer der bæ udover hele puslepuden...for sent...

Hundebassen:

Hvis nu jeg stiller mig med hele kroppen op ad min mor, så kan det være hun nusser mig selv om hun er ved at give det lille møgbarn mad...

Hvem i alverden gider gå tur i regnvejr, når man kan ligge inde på sit moskusskind og fise...?