Jeg holder, som Dan T, også af hverdagen. Hér til morgen stod jeg for første gang i laaang tid op til en "skudfri" have. Naboen har vist fået ram på den lille fæle muldvarp, og det er i hvert fald værd at fejre. Nu skal jeg så se, om jeg kan overskue min sårede stolthed over ikke selv at være i stand til at sætte en muldvarpefælde så bæstet gider gå i den... Nå men jeg kunne jo også i stedet glæde mig over, at jeg ikke kunne selv, for så er det jo lidet sandsynligt, det er mig, der får ansvaret en anden gang - hehe.
Støvsugeren står ude i gangen og glor på mig (så nu har jeg lukket døren). I går tog jeg mig sammen og støvsugede halvdelen af huset. Det er også det skide solskinsvejr, man tvinges jo nærmest til at fjerne støv og nullermænd, når de sådan danser rundt i solstrålerne. Jeg bliver så gal, når jeg støvsuger. Jeg ved ikke rigtigt hvad det lige præcis er, der udløser det, men jeg tror det er en blanding af forskellige momenter. Den lille dumme plastikklump, der knalder ind i alting, og ikke selv kan finde ud af at komme rundt om hjørnerne, så man konstant "sidder fast". Den lange slange, der er så fleksibel og levende, at man klasker sig selv i hovedet med den. Ens hår der begynder at flyve rundt til alle sider, og siden klistre ind til den svedige pande. Den latterlige ledning, man kører over hele tiden og får sig selv og støvsugeren viklet ind i.... Jeg kunne egentlig blive ved, men jeg tror da jeg har fundet ud af, hvorfor jeg hader at støvsuge...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar